Tudedag.

Jeg har haft stor tudedag i dag og jeg har bare følt at det hele ramte oveni hinanden. I går fik jeg at vide at jeg ikke skulle ikke bekymre mig om min medicin for jeg blev selvfølgelig ikke glemt. Så i morges da jeg vågnede kort op kikkede jeg ikke¨på klokken som jeg plejer, men sov bare videre. Jeg vågende kl. 8 da de kom ind for at spørger om morgenmad. Jeg gik ret i det røde felt for jeg havde bare ikke fået min medicin kl. 6 og havde jeg ikke selv været åndsfrisk nok til at gøre opmærksom på det, så var der ingen der var opmærksom på det.

Derefter opdagede jeg da de havde sat mig op i svampebehandlingen at det havde blandet i forkert forhold, så den også kom til at løbe alt alt for hurtigt ind. Så det kan de heller ikke finde ud af at læses sig til. Derudover startede jeg kl. 8 med at bede om vand og drikke. Det lykkes kl. 11.15 efter jeg havde bedt om det ved den 4. person. Det er altså svært at nå at drikke 2,6 l, hvis jeg ikke får noget overhovedet. Det hele sejler bare og 3 gange den sidste uge har de glemt mig når der er mad og når jeg så vågner og spørger til det, så er der ikke mere mad af det jeg kan spise. Hvis jeg ikke er syg af at være her, så bliver jeg det da. Jeg ved godt at de har travlt, men jeg kan jo høre hvor meget tid der bliver brugt på dem der ringer hele tiden og jeg bruger stort set aldrig den klokke.

Lægerne var noget bekymret til stuegang fordi mit crp tal ikke falder. De håber dog at svampemidlet vil give en virkning fordi der ikke er mere tilbage at skyde med. Dog er det positivt at mit hjerte, nyrer, og lever er stærke. Jeg håber også snart at det vender. Jeg kunne ikke rejse mig i dag fra bækkenstolen da jeg havde været i bad og så tudede jeg lidt igen over hvor afkraftet jeg er .

Dagens positive: Det var rigtig godt at jeg havde besøg af psykologen i dag hvor jeg havde brug for luft, samtidig var Gerda her i eftermiddags, hvor jeg fik zoneterapi og det var helt fantastisk.

Som skrevet i indlægget fra i går, så har jeg glemt at trykke send, så der er to idag.