Det blev lidt sendt i går inden at jeg fik min aftenmedicin, så jeg fik ikke den nattesøvn som jeg skulle have haft. Så jeg var ikke på den store klinge, da Palle kom. Se i bagklogskabets lys skulle jeg nok havde ringet og udsat til eftermiddag i stedet for formiddag og så få sovet i stedet for, men det gjore jeg ikke. Det gør mig ked af det for så får jeg ikke talt så meget med ham og jeg måtte tilsidst lægge mig til at sove. Mor var lige kort forbi med bøger af Sara Blædel, som jeg sluger råt i øjeblikket. Det er fantastisk.
Vi fik os en snak omkring et spørgsmål, som lægerne havde bedt mig tage stilling til i fredags. Det var hvis min respiration eller hjerte satte ud om jeg ønskede at de skulle kæmpe for at holde mig i live. Da de stillede spørgsmålet viste jeg ikke hvad jeg skulle svare. Hvis de få mig i live til bare og ligge og familien kan sidde og kikke på mig, så er det ikke det værd, men jeg kan mærke på både mor og Palle at for dem betyder det noget at der bliver kæmpet til det sidste, så det bliver svaret. Jeg må så se hvad jeg kan gøre for at det ikke kommer dertil.
Jeg håber at jeg i den kommende uge kan komme til Vissenbjerg og komme i gang med træning. Det er oppe over selv om jeg træner selv, så er det ikke nok og der skal virkelig system i det hvis det skal lykkes.
Dagens postive: Efter jeg havde fået sovet kom jeg i bad og fik spist. Jeg følte mig som et nyt menneske og kom op og sidde i sengen, hvor jeg sidder og skriver nu. Det har hjulpet lidt på min svimmelhed at jeg kommer lidt mere op, så jeg håber det går væk snart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar