Bunden

Det har været nogen meget hårde døgn, hvor jeg ikke har kunne meget andet end at ligge på siden for  at få luft. Det hele kulminerede natten mellem mandag og tirsdag, hvor jeg var nødtil at ringe efter hjælp. Jeg kunne slet ikke få kroppe op på bækkenstolen. Jeg var svimmel, havde kvalme, hele kroppen gjorde ondt og jeg kunne ikke ret godt få luft. Jeg tog en beslutning om at nu var tiden inden til at få lagt et kateter og det blev gjort med det samme. Det blev ikke til så meget søvn den nat på grund af at jeg var så skidt. Ud på morgenen havde jeg 38,5 i feber.

Der blev taget blodprøver og da infektionstallet (CRP-tal) kom tilbage viste den 190 - så der var vil ikke noget at sige til at jeg var lidt dårlig. Dagen før var den 64.

Jeg har slet ikke haft overskud til at tale i telefon, sms eller gå på nettet. Lige nu har jeg kæmpet mig op for at skrive her og vil se at komme ned og ligge igen. Det går bedre i dag og jeg er uden feber til morgen, så må jeg se hvad tallene siger senere. Det er været en overraskelse for alle den her omgang for jeg har været i behandling med antibiotika siden fredag, så det var jo meningen at jeg skulle blive bedre nu og ikke ringere. Jeg håber på at jeg haft ramt bunden nu og det så går fremad.

Dagens positive: Det er egentlig flere. For det første er jeg bare så glad for mit kateter og det giver en helt anden ro til at kroppen kan koncentere sig om at blive rask. Det andet er at jeg i går morges bad afdelingen om at give besked til psykologen om at jeg var indlagt igen. Hun kom allerede i løbet af formiddagen. Det var jo fantastisk og det hjalp mig virkelig denne gang for jeg fik noget sat på plads som havde rodet rundt.