Jeg har det bedst når jeg ligger på siderne, så det er der jeg bruger det meste af min tid. Det kniber med luften, når jeg sidder i sengen, så det med at åben for min pc er meget begrænset, og det bliver stort set kun til at skrive her.
Min crp tal var i går faldet lidt til 179, men i dag var der virkelig fremskridt at spore. 66 sagde tallet, så det er bare en god gang influenza. De er begyndt at tale om hjemmesendelse måske midt eller sidst i næste uge. Jeg har i dag dog overvejet voldsom på om jeg ikke burde tager omkring Vissenbjerg til massiv genoptræning for der er ikke ret mange muskler tilbage og jeg er nød til at gøre mig klar til næste runde med infektion. Hvis jeg nu kunne samle så meget at jeg kunne komme af med mit kateter og komme tilbage på bækkenstolen, så ville der være noget at give af igen. Jeg er begyndt i går at få gang i mine håndvægte igen og har fået nogen øvelser som jeg kan lave liggende i sengen på siden.
Angående kateter kan jeg ikke anbefale at man tager slangerne fra hinanden. Jeg lavede forsøget her til aften. Det kostede en tur i en stol og udskiftning af alt sengetøjet. Flot
Jeg er kommet rigtig igang med at læse igen og det fortæller mig også at jeg er på rette vej. Den står på Sara Blædel og det er lige noget for mig. Jeg har ikke fået rettet billedet for jeg glemte at få hjælp af mor og Frederikke da de var her til aften. Der skal byttes nogen ledninger fra oplader til overførsel. Det var dejligt at de lige var her, selv om jeg ved at det med sygehus ikke lige er det Frederikke holder mest af.
Jeg har haft besøg af psykologen i dag, og det hjælper mig meget at tale med hende og få vendt de ting, som jeg har i hovedet. Jeg kan mærke viljen til at leve boble og jeg tror også der er derfor at jeg få lysten til at prioritere det træningsophold frem for at komme hjem.
Dagens positive: Steffie var inde forbi med en smuk smuk buket blomster og jeg fik lov at høre om det foredrag hun havde holdt i går omkring hendes fars sygdomsforløb. Jeg synes det er godt gået at hun stiller sig om og taler for en forsamling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar