søndag den 26. juni 2011

Teaterlejr

Jeg hoster knapt så meget i dag som jeg gjorde i går. I går hostede jeg lidt blod op, men det har der ikke været noget af idag så jeg håber at det bare var lidt falsk alarm. Jeg har det ihvertfald rigtig godt idag.

Frederikke skulle på teaterlejr i dag i Tarm, så jeg kørte hende derover. Der var et par timers kørsel hver vej og hold da op hvor var jeg træt da jeg kom hjem. Det var forøvrigt en dejlig efterskole hun skulle være på. Den hed Vostrup Efterskole og er specielt for teater og musik. Jeg tror ikke det bliver meget jeg kommer til at høre fra hende den næste uge. Hvor er det skønt at der bliver afholdt den slags for de unge mennesker der ikke lige er til fodbold eller håndbold.

Dagens positive: Jeg tænkte på da jeg var på efterskolen, at det er fantastisk at jeg ikke skal tænke over gåafstand mellem de forskellige stedet. Jeg gik bare. Jeg nyder min frihed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar