Jeg fik set Frederikke i Revyen i går og de gjorde det godt de unge mennesker. Frederikke var bare sur da hun kom hjem til aften for der var en af de andre der var blevet væk fordi hun heller ville til klassefest og hendes mor havde synes det var i orden. Den slags overgår min forstand. Hvordan kan man som forældre lære ens barn at det er okay at svigte et helt hold kammerater for egne behov. Rystende, men glædeligt at Frederikke kan se det forkerte i det og indeholder ansvarsbevisthed.
Jeg har haft besøg af Vera, som jeg har arbejdet sammen med i Bolig Fyn i dag. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at se hende igen. Lige inden hun kørte kom Sabrina med hendes eksamensopgave. Hun havde været oppe hertil morgen og trukket emnet: Velfærdsstaten. Dagen i dag er sat af til forberedelse og så skal hun til mundlig eksamen i morgen. Jeg har måtte grave forlængst lageret viden frem i lyset, men jeg synes nu det er så hyggeligt og det er noget jeg kommer til at savne, når huen kommer på hovedet af hende senere på måneden. Det har været medvirkende til at jeg har kunne holde mit hoved lidt i gang, samtidig er det noget at være sammen om.
Jeg tog lige en lille pause sidst på eftermiddagen og kørte omkring Ann Dorthe og sagde hej. Hvor er det skønt bare at kunne suse afsted og ikke skulle tænke over noget. Jeg behøver ikke at planlægge alt ned til mindste detalje.
Dagens positive: Jeg har fået taget hul på at få orden i mit klædeskab. Godt nok stille og roligt en hylde af gangen, men jeg gør det helt selv - uden hjælp.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar