Det har været en rigtig øv dag. Gigten har ramt på fuld udblæsning og musklerne er ømme efter alt den krampe. Palle forsøgte at massager mine ben i går men det hjalp ikke. Tilgengæld fik jeg mine støttestrømper på i nat og det gjorde at jeg har kunne sove uden at få mere krampe.
Dagen har jeg tilbragt i senge og det som jeg har været nervøs for er blevet virkelighed. Jeg har frygtet at når lungerne begyndte at kunne holde til at jeg gjorde en masse, så ville mine led sætte ind med begrænsninger og ganske rigtig. Jeg er bare blevet lagt ned.
Jeg havde glædet mig til at skulle til fætter/kusine fest i dag, men jeg måtte lade min fornuft råde og lytte til min krop. Desværre. Mor, Palle og Frederikke tog alene afsted. Øv Øv.
Dagens positive: Tja. Kramperne er da holdt op, så der kun er smerterne tilbage og mine lunger virker til at have det godt inden jeg i morgen sætter næsen mod Rigshospitalet hvor jeg forhåbentlig kommer hjem fra igen på torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar