Danmarks Lungeforening

Det har været en dejlig uge og jeg har gjort nogen af de ting, som vi talte om inden transplantation. Hver gang bliver jeg så ubeskrivelig glad og den energi og glæde jeg føler kan ikke beskrives med ord.

I efteråret var sidste gang jeg var ved min fars grav. Jeg sagde da jeg stod der at det var mit sidste besøg for det var for ufremkommeligt med ilten og kørestolen. Hvis der blev en næste gang var det når jeg igen kunne gå. Jeg har været ved min fars grav i denne uge. 

Frederikke talte meget om inden at hun glædede sig til at hende og jeg kunne tage i Rosengårdscenteret sammen uden hjælpemidler. Det var vi i går formiddags. Ikke at vi gik sammen for hun og Camilla susede afsted men hendes glæde var ikke til at tage fejl af.

Jeg tænker meget på dem er stadig venter. Nu prøver jeg hvad nye lunger betyder i hverdagen og det får mig til at tænke på hvad jeg kan gøre for at der kommer mere fokus på organdonation, så der kunne hjælpes med til at ventetiden på listen bliver reduceret. Jeg overvejer om jeg skal tale med Danmarks Lungeforening omkring at få tilknyttet reklamer til min blog og af den vej få lavet en konto, som går ubeskåret til dem. Jeg synes de gør et så fantastisk stort stykke arbejde og de har hjulpet mig, mens jeg var på listen, blandt andet med et fantastisk kursus i Sorø. Vi må se der er mange praktiske ting omkring det der skal gå op i en højere enhed, så i øjeblikket er det bare i mit hoved.  

Dagens positive: Jeg nyder hverdagen - alle de små ting. Palle og jeg i køkkenet sammen. Muligheden for at vi kan gå sammen ned gennem byen. Rejse mig og hente ting uden at skal bede andre om det. Alle sådan nogle små ting, som er hverdags ting for de fleste, som de gør uden og tænke over det og gudskelov for det. En gang i mellem tror jeg alligevel at det er sundt at stoppe op og nyde de små ting for det er dem der samlet giver os glæden.