På afdelingen

I går var på mange måder en rigtig god dag. Overlæge Martin Iversen var meget tilfreds med mig og sagde: ”Der kommer ingen afstødninger på de lunger”. Smilet har næste ikke været til at tørre af mit ansigt. Planen var jeg skulle have haft fjernet to af mine fire dræn i går eftermiddags, men lægerne der skulle fjerne dem, var optaget hele dagen af operationer. Det gør heller ikke så meget, så kan det være at de alle fire kan tages på en gang og det var alt andet lige lettere. Det har ikke været noget jeg har ligget og tænkt så meget over.

Min dejlige storebror fra Jylland var forbi Riget og mødtes med Palle i forhallen til en kop kaffe. Selvfølgelig ønsker jeg lige i nuet at sige at han bare kan kikke ind, men det er så dumt at få en infektion på grund af en lille uges adskillelse. Der kommer jo et helt liv. Lars fra Odense har også været omkring afdelingen, og vi må også her vente med at ses. Men det varmer så meget med alle de tanker og ønsker til mig – til os.

De har arbejdet meget på at få gang i min mave, og jeg kan kun sige at projektet lykkes J. Nu skal jeg bare finde stop knappen igen. Jeg må sige, at jeg prøver at være helt og aldeles afhængig af andres hjælp, men så snart mine dræn er væk bliver situationen nok en helt anden.

Ellers har jeg det som 2-3 dagen efter en fødsel. Jeg græder af glæde for et godt ord og mine dopede hjerne kan ikke omsætte det til noget forståeligt sprog, så jeg har mine tvivl om hvad jeg skriver overhovedet kan forstås.

Jeg fik mit første bad med hårvask – med hjælp, men det er som at blive født på ny. Det er jo den rigtige betegnelse. Født på ny.

Den positive: Som jeg ikke havde fået med. De er begyndt at sætte fokus for psykiske bivirkninger af medicinen allerede på intensiv. De talte med mig om, hvorvidt jeg havde oplevet noget, samtidig med jeg skulle prøve at huske nogle billeder. Det glædede mig meget at der tages hånd om den del af transplantationsforløbet. Godt gået.