Jeg har fået talt med kommunen idag, og de vil vende tilbage torsdag. De var som da så søde at spørger om de skulle iværksætte akut hjælp med det samme, men det ser jeg ingen grund til for både mor og Palle er ved mig i morgen. I dag har Frederikke sørget for at jeg fik frokost og mor hjalp til i formiddags.
De ringede fra OUH angående mit videre behandlingsforløb og det ser ud til at der komme til at stå sygehus på kalenderen hele næste uge. Mandag skal jeg ind og få taget prøver. Der kan jeg tage hjem igen, så jeg kan være hjemme til Frederikkes fødselsdag. Tirsdag bliver ugens eneste fridag bortset fra at jeg skal have samtale med Familiehuset. Vi blev enige om at det bliver her for efter de er flyttet i nye lokaler kan det kun lade sig gøre at komme med kørestolen og det bliver lidt besværligt.
Onsdag skal jeg have mild kemobehandling med Cyklosfamide. Det plejer ikke at give de store gener, udover kvalme, så der tager jeg hjem igen.
Torsdag bliver jeg indlagt fra morgenstunden og så går det meste af formiddagen med Mabthera. Jeg har fredag tid på lungeambulatoriet, så hvis alt går vel og jeg ikke reagere, så kan jeg udskrives i løbet af fredagen - regner jeg med. Og det var så den uge :-).
Går det rigtig godt, så bliver det planen de næste 4 uge.
Dagens positive: Det er da helt rart at jeg ikke får mulighed for at kede mig :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar