Alt er indtil videre forløbet ud over alt forventning og jeg fik lov at tage hjem. Hvor er det altid en rar følelse at være på C4. De er de sødeste og hjælper til at give et positivt ophold.
Jeg har dog et lille mislyd i baghovedet for jeg synes at kunne huske, at reaktionen kom senere for to år siden. Så er der jo en fordel ved at jeg har skrevet så meget gennem de senere år for i mine gamle noter på facebook kunne jeg læse at jeg efter første behandling fik voldsomme smerter i led samt hævede til ukendelighed min første nat hjemme efter udskrivning. Det vil omregnet svar til den nat vi kommer til. Omvendt er der ingen grund til at tage sorgerne på forskud - min krop kan jo også have ændret sig i hvad den tåler og ikke tåler på to år, så vi får se hvad der sker.
Jeg har talt med flere under min behandling og indlæggelse denne gang. Personer som jeg ikke kender, men de har alle samstemmet sagt til mig: "men du virker så glad", efter vi har talt om at jeg er på venteliste til transplantation. Det har fået mig til at tænke, om det billede den brede del af befolkningen har af os på ventelister, er at vi er nogen stakkels nogen. Jeg føler mig ikke stakkels. Jeg elsker jo livet og det er jo derfor jeg kæmper med alt hvad jeg har at kæmpe med. Der er jo derfor jeg nyder. Nyder alle de dage, oplevelser og indtryk som jeg kan få med. Jeg ville ønske at jeg kunne vise verden at jeg ikke er sølle, men at jeg har en kerne indeni mig fyldt med livsglæde og livskræft. De dele som jeg glæder mig til kan springe ud i fuld flor, når jeg kommer på den anden side af en transplantation.
Dagens positive: Jeg har fået mit nye kamera hjemme. Lige nu er det i opladeren og så er jeg klar til at opleve en ny verden. Glæder mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar