Der er tidspunkter hvor ords betydning, giver forskellige virkninger på en. I tirsdags efter Ekkokardiogrammet af mit hjerte, begyndte lægen at diktere i hans diktafon inden vi havde forladt rummet. Han sagde ordet: "lungeterminal".
Terminal - hvad dækker det endelig over. Hvis ordet slåes op står der: Lægefagligt udtryk for døende patient. Det er terminale patienter der er på hospice.
Jeg ved godt at jeg er omfattet af begrebet, men hvorfor ikke diktere, at der er tale om en patient, der venter på lungetransplantation. Det vil være en sætning der udstråler håbet og troen i stedet for afslutning.
For mig er en terminal patient helt opgivet, og det er jeg ikke. Jeg har bare et telefonopkald der skiller mig fra livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar