I går var det 3 år siden, at min far pludselig faldt om med en blodprop. Så mange ting blev ændret i et brøkdel af et sekund - ændringer som gør at tingene aldrig bliver de samme igen.
Dagen har sat mange tanker i gang. Først tænkte jeg på det symbolske i hvis der blev ringet fra Rigshospitalet med besked om lunger til mig, på samme dag som far mistede hans liv. Jeg talte med en omkring det og vi nåede endelig frem til at det ville ikke være rigtigt på denne dag, for denne dag er hans. Det er en dag, hvor vi skal have lov til at mindes og græde over savnet men også glædes over alle de dejlige stunder vi fik sammen. Den dag skal ikke forsvinde væk i at dagen bliver til min dag. Min dag skal nok komme når tidspunktet er rigtigt.
En anden ting jeg har tænkt på er, hvorvidt jeg endelig har givet mig selv lov til at føle sorgen. Jeg er så opmærksom på at andre får tingene bearbejdet, men glemmer jeg selv at få det gjort. Jeg ved ikke helt om jeg ubevist har samlet mine kræfter til andre kampe og gemt den til tidspunktet er rigtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar