Jeg var oppe og ude af døren allerede lidt over syv. Det var nødvendig hvis jeg skulle have taget blodprøver på OUH for min mor havde allerede en aftale kl. 9.10. Det gjorde nu ikke så meget for jeg havde alligevel været meget vågen i når, hvor jeg fortsat får voldsomme hedeture, som virker som om min indre termostat er i stykker - og nej jeg tror ikke det er overgangsalderen :-D.
Der var ved at gå panik i mig på OUH. Der er så meget ombygning udenfor og det bevirkede at lugten af asfalt var så gennemtrængende at det var generende for "almindelige" mennesker og for mig var det en katastrofe og jeg hostede og hostede. Personalet var utrolig søde og jeg kom meget hurtig ind så jeg kunne komme væk fra lugten. Jeg fik helt ondt at de arme mennesker der er nødsaget at være i det hele dagen.
Vi var på skole i går aftes til klassearrangement. Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om den slags har overlevet sig selv jo ældre børnene bliver. Fremmødet var ihvertfald ikke så stort og det synes jeg er lidt synd for der er forældre der har brugt kræfter på at planlægge, så er det måske bedre at der bliver truffet en beslutning om at det ikke bliver afholdt. Nå men det var hyggeligt alligevel og Palle og jeg tog hjem da der skulle spilles boldspil i hallen for der var jeg træt.
Dagens positive: Vi har fået et nyt amerikaner køleskab - lige noget til sådan en som mig og de mængder vand jeg drikker :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar