Hvis min far havde levet ville de have haft 43 års bryllupsdag i dag. Det er en af de datoer som bare har printet sig fast. Jeg tænker på at det må være svært at miste og være uden et andet mennesker som har været en del af en hverdag i længere tid end jeg har levet. Jeg synes bare når jeg tænker på de 6 år som Palle og jeg har været sammen kunne jeg ikke forestille mig at skulle have en hverdag uden ham.
Jeg har haft en rigtig god dag. Jeg fik trænet godt igennem og jeg fik løsnet op for de smerter jeg havde fra mine respirationsmuskler i ryggen, derefter hjem og fik sovet, så jeg var klar til eftermiddagsbesøg. Jeg har haft besøg af tidligere kollegaer fra Home. Det glæder mig så meget at de forsat har tid og tanker for mig, selvom det efterhånder er ved at være 3 år siden stoppede - 3 år - jeg var nød til lige at regne efter for jeg synes ikke det er så længe siden at det blev umuligt for mig at arbejde og det er underligt at jeg fortsat bliver meget mere berørt over tabet af min arbejdsevne end jeg gør over min situation. Jeg er meget meget blød på det punkt og kan godt mærke at sorgen over tabet ligger lige under overfladen og der skal ikke skrabes meget.
Dagens positive: Skønt at have dejlige tidligere kollegaer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar