Jeg plejer ikke at have problemer med at sove. Der er dage hvor jeg kan tage en på øjet både formiddag og eftermiddag og samtidig kæmpe med ikke at falde i søvn inden kl. 21. I nat var lidt anderledes. Jeg vågnede ved at jeg havde så mange smerter i mine led - det er en af glæderne ved vinteren :-). Jeg havde lykkelig glemt sidste vinter, men det er måske en af de heldige mekanismer, som gør at det hele ikke bliver helt sort - evnen til at glemme og nyde nuet. Jeg synes ikke at jeg kunne finde ro og jeg lå og tænkte på hvordan jeg egentlig har det ved ventetiden....? Jeg nåede frem til at det ikke er ventetiden i sig selv, som jeg har det svært med. Det er fylder mest for mig, er spørgsmålet om der er tid nok! Jeg kan godt blive bange for kapløbet med tiden, så hvis den faktor ikke eksisterede så ville jeg have lettere ved at acceptere livet på standby.
Der er desværre ingen der skal give mig svar på spørgsmålet og det er jo i bund og grund det, der er en del af at være på venteliste
Ingen kommentarer:
Send en kommentar